Master Brand

Fremtidige katteejere: Læs vores 5 tips om køb af kattekilling

Del på
Intro Text
Valg af race, køb af kattekilling, killingens ankomst til sit nye hjem – vores 5 tips vil hjælpe dig med at vælge rigtigt og pleje din killing, så den altid er sund og rask, fra det øjeblik du tager den med hjem.

Tillykke! Du har besluttet dig for at købe en kattekilling. Der er meget at tænke på - fra at finde den helt rigtige killing, til klargøring af kattens nye legeområde. Før du tager din lille uldtot med hjem, skal du sørge for at have krydset alt af på vores køb-en-kattekilling-tjekliste.
Indhold
Billede
Sød lille kattekilling, som leger med garn

1. Ved du, hvilken race du vil have?

Der findes mange katteracer, så det kan være overvældende at skulle finde dén, der passer bedst til dig. Her er nogle vigtige overvejelser, når du skal vælge katterace: Hvor mange timer kan du tilbringe sammen med katten til daglig? Skal din kat være en indekat? Skal katten bo sammen med andre dyr? Kan du lide en langhåret eller en korthåret kat? Hvor tit har du tid til at børste og pleje din kat? Prøv at lave en liste med dine krav og præferencer, så bliver det lettere at finde en killing, som passer perfekt til din livsstil. Vi anbefaler, at du rådfører dig hos den lokale dyrlæge angående eventuelle helbredsproblemer, der er typiske hos bestemte racer.

2. Er killingen mindst 12 uger gammel?

Ifølge eksperterne skal en killing blive hos sin mor, til den er mindst 12-13 uger gammel. I den alder har killingen nemlig lært en masse færdigheder af sin mor, f.eks. at spise selv og at bruge kattebakken.

3. Har du udstyret i orden?

Inden du træder ind ad døren med din lille uldtot i armene, er det vigtigt at killingesikre dit hjem: En lun kasse eller kurv, hvor killingen kan sove uforstyrret, mad- og vandskåle og en kattebakke er det allermest nødvendige. Husk også en sikker transportboks til hjemturen. Tænk over, hvilken slags legetøj og godbidder, killingen vil foretrække, og køb godt med kattemad, som passer til killingens alder og udviklingsstadie.

Eftersom killinger er utroligt nysgerrige, vil de udforske overalt! Sørg for at blokere for adgang til potentielle flugtruter og farer, f.eks. giftige rengøringsprodukter, elkabler, der ligger frit og potteplanter, som kan være giftige for killingen. Du kan også overveje at bruge kattesikre rengøringsprodukter. Udover at beskytte killingen i dit hjem, skal du også beskytte dit hjem mod killingen! Begynd med et kradsebræt, så din lille uldtot ikke bliver vant til at bruge sofaen!

4. Er der en dyrlæge i dit område?

Så snart du har hentet din lille krudtugle hjem, bør du tage direkte til dyrlægen, og få den undersøgt (og om nødvendigt behandlet) for lopper og orm. Parasitkontrol er noget, du skal være opmærksom på i hele kattens levetid. Tal med dyrlægen om, hvordan du bedst beskytter din kat. Killingen skal også have et generelt sundhedstjek, hvor dyrlægen tjekker dens vægt, øjne, ører og tænder. Vacciner er en vigtig del af killingens liv, og den skal have sit første skud omkring ni ugers alderen, efterfulgt af genvaccine en gang om året. Din killing har måske allerede fået sin mikrochip, før du fik den med hjem, men hvis ikke så skal den have en så hurtigt som muligt. Hvis den skal kastreres eller steriliseres bør det gøres, før den fylder otte måneder.

5. Er du mentalt forberedt?

Klar til at købe en kattekilling? At få en killing er meget mere end bare hygge og søde fotos. Det kan være hårdt arbejde og trættende – og faktisk ikke så anderledes end at passe en rigtig baby! Vær klar til nogle tidlige morgener og sene aftener, mens du hjælper din lille kat med at vænne sig til sit nye hjem. Der opstår nok også nogle små ulykker, når den skal lære at bruge sin bakke og kradsebræt. Katte er nysgerrige, selvstændige og elsker at udforske deres omgivelser, så det er vigtigt at sætte nogle grundregler fra begyndelsen. Selv om der kommer nogle små bump på vejen, så er det at få en killing noget af det bedste du kan gøre, og du vil blive belønnet med en masse herlig spinden og miaven!

At lære at bruge kattebakken er et vigtigt trin i killingens udvikling – læs vores guide her.

Del på