Sådan navngiver du din nye hund

Del På

Det kan være svært at vælge din nye hunds navn, men disse tips til navngivning, hvad du skal undgå og en række inspirationskilder kan hjælpe med at gøre opgaven nemmere. 

Din nye hunds navn kan være det vigtigste ord, den nogensinde kommer til at lære. Du kommer til at kalde på den i parker, i dit hjem og i haven i mange år fremover, så det er vigtigt at vælge det rette navn. Her er nogle ting, du kan overveje.  

Hvorfor skal jeg overveje at vælge et unikt navn til min hund?

Det kan have sine fordele at vælge et unikt eller mindre populært navn til din hund. Hvis du for eksempel vælger et mindre almindeligt navn til din hund, skiller den sig ud, og det kan gøre det nemmere at kalde den til dig på befærdede steder, hvor der er mange andre hunde, for eksempel i hundeparker. Der er også mindre risiko for, at din hund bliver forvekslet med en anden hund hos hundefrisøren, i hundepensioner og hos dyrlægen, hvis du vælger et mindre almindeligt navn. 

I 2021 var disse de 5 mest populære hundenavne herhjemme1. Overvej at undgå disse navne, når du vælger et navn til din hund:  

De mest populære hundenavne til hanhunde: 

  1. Eddie 
  2. Charlie 
  3. Carlo 
  4. Milo 
  5. Balder 

De mest populære hundenavne til tæver: 

  1. Luna 
  2. Molly 
  3. Alba 
  4. Bella 
  5. Wilma 

Kan et navn påvirke hundens adfærd?

Nogle hundeadfærdseksperter er enige om, at hvalpe har nemmere ved at genkende deres navn, hvis det starter med en hård konsonant som C, K, T eller B og slutter med en lang vokallyd som et E eller O.   

Det anbefales også at holde hundens navn til en eller to stavelser for at hjælpe dem med at genkende det blandt andre ord. Endelig skal du undgå navne, der lyder om en kommando, f.eks. Kit ('sit'), Frej ('nej') eller Siv ('bliv').  

Hvor kan jeg finde god inspiration til hundenavne?

I mange familier lader de voksne børnene om at bestemme navnet til familiens hund, men hvis du vælger denne løsning, skal du undgå at navngive hunden efter karakterer fra populære serier eller sangere, der vil virke gammeldags om nogle få år.  

Prøv i stedet at finde et navn, der passer til din hunds personlighed. Lær hunden at kende i et stykke tid, før du tager den store beslutning. I sidste ende vil det navn, du vælger, ende med at være det perfekte navn til din nye hund.

  1. Populære hundenavne i 2021 https://www.agria.dk/hund/artikel/om-hunden/populare-hundenavne/ 

Del På