Master Brand

Sådan introducerer du en kat til dit barn

Del på
Intro Text
Kæledyr er gode til at lære dit barn om omsorg og ansvar. Disse tips vil sikre, at din kat og dit barn danner et sikkert og stærkt bånd.
Indhold
Billede
en-pige-kæler-for-en-kat

Båndet mellem et barn og dets kæledyr kan berige barnets liv og lære barnet vigtige ting om empati og ansvar. Når du introducerer en kat eller killing for et barn, er det dog vigtigt at sikre alles sikkerhed og sørge for at styrke deres fælles bånd fra starten. Følgende tips vil hjælpe dit barn med at få et sikkert og positivt forhold til jeres nye kat.

 

Tips til at opbygge et tæt bånd

Interaktioner mellem dit barn og dit kæledyr skal altid overvåges af en voksen. Hvor meget eller hvor lidt afhænger af barnets alder.

Hvis du lærer dit barn at passe katten og lege godt og sikkert med den, er det en god måde at hjælpe dem med at knytte bånd. Hænder og fødder må aldrig bruges i leg, brug i stedet legetøj på stænger. Lad også barnet fodre katten, da dette er en fin måde at knytte bånd på, og det lærer barnet om ansvar. Derudover er det fint at lade katten sove på barnets seng for at lade dem være endnu tættere, medmindre barnet er allergisk over for katte, eller katten er uvenlig.

Det er vigtigt at bruge et positivt sprog med dit barn, så du hjælper med at skabe et stærkt bånd mellem barnet og katten – for eksempel er det meget mere produktivt at sige "Rolige bevægelser" end en negativ kommando som "Lad være med at røre katten!". Små børn kan lære at ae katten blidt med åbne hænder og stå eller sidde på den ene side af katten i stedet for at nærme sig den ovenfra eller forfra. Hvis du har ældre børn, kan du lære dem at holde øje med bestemte positurer og udtryk, der betyder, at katten er bange eller oprevet.

Du skal altid være et godt eksempel – håndter katten med blid hånd, og giv den plads og ro, når den har fået nok. På denne måde lærer dit barn at efterligne din adfærd.

En anden ting at huske er, at børn generelt føler et tættere bånd, hvis de er med til at passe katten. Lad dit barn (når alderen er passende) hjælpe med at fodre og børste katten, og få dem til at hjælpe med at passe den. De fleste katte trives med en rutine, og de fleste af dem har brug for at blive stimuleret mentalt, så det er også vigtigt at involvere børnene i at få katten med i aktiv leg med dens yndlingslegetøj.


Det er et stort ansvar at eje en kat, men der er også mange fordele for dit barn, som vil kunne lære om empati, medfølelse, venskab og modenhed. Det er vigtigt at involvere dit barn i pasningen af katten, så de to får et godt og tæt forhold. Dette kan styrkes ved at tale med dit barn om kattens følelser, mens barnet hjælper med at passe det, så dit barn forstår hvilken indflydelse, han/hun har på kattens velbefindende. Lad barnet vide, når han/hun gør noget godt, som katten åbenlyst nyder, f.eks. "Pjuske elsker, når du børster hendes hår på den måde".

Almindelige problemer

Dit barn skal lære, hvilken type kærtegn katten kan lide, f.eks. at blive kløet på kinden, gnubbet på hagen eller aet på ryggen. Det er også vigtigt, at dit barn lærer at afgøre, hvornår katten har fået nok. Dette gøres ved at barnet lærer at læse kattens kropssprog. Hvis katten udviser uprovokeret aggression, skal katten undersøges af en dyrlæge.

Det er også vigtigt at lære dit barn ikke at være for højrøstet omkring katten – katte er altid på vagt. Hvis din kat gemmer sig og tager lang tid om at komme ud, lider den muligvis af angst og kan have brug for en adfærdsvurdering.


Især børn har en tendens til at behandle katte som tøjdyr, og de ser måske ikke, at katten har ting, den kan lide og ting, den ikke kan lide. Hvis kattens behov ikke opfyldes, kan den ty til aggression. Sørg for at opfylde disse fem punkter, der alle dækker kattens primære behov:

  • Adgang til vand og mad
  • Et sted hvor den kan flygte til
  • Tid til at øve leg og jagt
  • Positiv kommunikation med mennesker
  • Respekt for duftens betydning

Hvis du følger dette, er det let for katten at få et dejligt liv med sin menneskefamilie.

Katte kan blive ophidsede eller aggressive, hvis de håndteres på en måde, de ikke kan lide. Hvis du har brug for hjælp med at lære at forstå din kat, kan du kontakte din dyrlæge for at få gode råd om korrekt håndtering af katten. Hvad du skal holde udkig efter i kattens kropssprog, og hvordan du på sikker vis fjerner den fra en konfliktsituation. Du kan også få teknikker og hjælpemidler til at reducere kattens stressniveau og hjælpe den med at få et sundere og gladere liv.

Fordelene for børn

Katte kan være meget gavnlige for børns mentale helbred. Undersøgelser viser, at det at have kæledyr kan fremme selvtilliden hos børn, øge deres sociale færdigheder og forbedre deres evne til at skabe forbindelser. I nogle tilfælde har kæledyr vist sig at hjælpe børn med udviklingsmæssige problemer såsom autisme, ved at hjælpe dem med at interagere med familiemedlemmer og deltage mere i det, der sker i hjemmet. Det er vigtigt at tage hensyn til din families individuelle omstændigheder, før I forpligter jer til at få en kat, men generelt er kæledyr enormt gavnlige for både børn og voksne.

Det kan være sjovt for børn at vokse op med kæledyr, udover at det lærer dem at være mere omsorgsfulde, tålmodige og forstående. Ved at lære dit barn at interagere med og pleje jeres kat, hjælper du barnet med at skabe et stærkt og varigt bånd, der vil gavne barnet på mange måder i løbet af livet. Disse tips kan forhåbentligt hjælpe til at sikre, at din kat har et godt og harmonisk liv i jeres hjem, sammen med dit barn.

Tags
Kat
Kæledyr
Ny ejer
Ny kat
Tips
Tricks
Del på