Fem måder at beskytte din hund mod myggestik på ferien

Del På

Når du tager din hund med på ferie sydpå, kan myg være mere end en gene, der følger med det varme vejr. Hvis de stikker din hund, kan disse insekter ud over at genere også sprede sygdomme. Lær, hvordan du beskytter din hunds helbred ved at forhindre myggestik.

Stikker myg hunde? 

På samme måde som myg stikker mennesker, kan de også stikke hunde. Og som hos mennesker er myggestik ubehagelige og kan forårsage irritation og inficere dit kæledyr med farlige sygdomme. Der er heldigvis flere måder, du kan forhindre myggestik på.

1. Hold myggene fra dit kæledyr

Tal med din dyrlæge om at vælge et myggemiddel, der er egnet til hunde og det forestående rejsemål. Nogle myggemidler kommer i sprayform og skal påføres din hund, hver gang den skal ud (og igen med få timers mellemrum). Andre muligheder omfatter spot-on behandlinger, som afviser og dræber myg, der kan være bærere af sygdomme. Disse kan derudover beskytte din hund mod lopper, flåter, lus og andre flyvende insekter såsom sandfluer og stikfluer.

Brug aldrig myggemidler, der er beregnet til mennesker – mange midler indeholder ingredienser, der er sikre for mennesker, men kan være farlige for dyr.

2. Undgå at være udenfor på tidspunkter, hvor myggene er mest aktive

Du kan stadig gå morgen- og aftentur med hunden, men undgå at gå i nærheden af stillestående vand ved daggry og skumring, hvor myggene er mest aktive. Dette vil beskytte din hund – og dig – mod mange stik.

3. Hold myggene væk fra dine omgivelser

Du kan forhindre myg i at summe rundt i dine omgivelser ved at spraybehandle eller bruge et naturligt myggemiddel, fx et citronlys. Derudover skal du holde øje med, om der er stillestående vand i nærheden: hundeskåle, tomme urtepotter, fuglebade, damme, børnebassiner og dårligt drænede gårdspladser, kan alt sammen tiltrække myg.

4. Kontrollér husets indgange

Sørg for, at det ikke er let for myggene at komme ind i huset. Kontrollér eventuelle skærme på vinduer og døre for flænger, og reparer eller udskift, hvis det er nødvendigt.

5. Forebyg overførte sygdomme med regelmæssig behandling

Forebyggende midler kan reducere din hunds eksponering for myg, men det er næsten umuligt helt at forhindre myggestik. Derfor er det også vigtigt for hundens helbred og sikkerhed, at du beskytter den mod stik og sygdomme fra myg inden I rejser. Konsulter din dyrlæge for det anbefalede behandlingsforløb for at beskytte dit kæledyr mod et potentielt farligt stik.

Del På