Master Brand

Kan hunde- og kattelopper leve på mennesker?

Del på
Intro Text
Åh nej, I er blevet invaderet af lopper! Din hund klør og bider sig selv, løber rundt i cirkler, og du har måske også opdaget en af de små blodsugende slyngler på dig selv. Du tænker sikkert først og fremmest på din hund, men derefter hurtigt på dyrelopper på mennesker, levetid og behandling til dit kæledyr?
Indhold
Billede
Lopper fanget i en loppekam

For det første: dyrelopper på mennesker?

Kan de overleve? Det korte svar er, at lopper godt kan bide mennesker, men loppers levetid på mennesker er heldigvis begrænset. Lopperne vil søge hen til din hund eller kat, fordi det er deres foretrukne vært for et måltid blod.

Det er primært to arter, som lever og ernærer sig på katte og hunde: Ctenocephalides felis – det videnskabelig navn for kattelopper – og Ctenocephalides canis – det videnskabelige navn for hundelopper.

Trods deres navne, så er de mest almindelige lopper på hunde og katte, faktisk kattelopper. Det skyldes at lopper ikke er værtsspecifikke, dvs. at deres foretrukne vært er en kat eller hund, men de har ikke noget imod at suge blod fra enten katte eller hunde, og endda mennesker!

Den gode nyhed for dig som kæledyrsejer er, at selvom lopper sagtens kan bide mennesker, så kan de ikke overleve på mennesker. Forskningen har vist, at vores relativt hårløse krop ikke er et godt gemmested for lopper. Der er ikke lunt nok, og der er intet de små bæster kan hage sig fast på, til at de kan overleve i længere tid. 

Derimod er det mørke, lidt fugtige miljø i din hund eller kats pels den perfekte bolig for lopper. Af den grund kan lopper altså ikke formere sig på dig – de har brug for et andet dyr. Så hvis du er den eneste tilgængelige ernæringskilde, vil det være umuligt for dem at fuldføre deres livscyklus og formere sig.

Men husk, at lopper mange gange kan opholde sig på vores hud og tøj et stykke tid, hvor de bruger os som "transportør", mens de venter på at springe på en bedre vært, f.eks. din kat eller hund. De kan også inficere vores boliger ved at lægge æg på vores kæledyr, som så falder af på møbler og gulvtæpper, hvor de kan ligge i dvale, før de bliver til larver og senere til voksne aktive lopper.

Findes der også menneskelopper?

Ja, men bare rolig. Der findes omkring 2.000 loppearter, og der findes heldigvis kun én art, som kan leve på os mennesker, Pulex irritans, og den forekommer meget sjældent i Danmark.

Hvordan ved du, om du har fået et loppebid?

Find ud af, om det kløende røde mærke på din hud blot er et harmløst mærke, et insektbid eller noget mere skummelt. Sådan ser loppebid normalt ud:

  • En lille rød skorpe på huden med en lysere rød "glorie" omkring
  • Bittesmå røde mærker rundt om en rød midte
  • Klynger af røde bidemærker, som er hævede, næsten som myggestik
  • Særligt mange bidemærker på ankler og ben

Andre tegn på, at der er lopper i huset:

  • Du har fundet små sorte partikler, som ligner stødt peber. Dette kaldes "loppesnavs", men faktisk er det deres ekskrementer
  • Din firbenede ven klør sig mere end normalt og har muligvis lopper
Billede
Loppe på et menneske

Kan mennesker få sygdomme fra lopper?

Lopperne nøjes ikke med at bide, men kan også sprede sygdomme til mennesker.

  • Loppebårne sygdomme

Det er ikke klogt at ignorere et loppeangreb, da det kan være til skade for dig og din families sundhed. Og selvom du nok kommer over de ubehagelige bid, så kan inficerede lopper sprede sygdomme.

  • Allergiske reaktioner overfor loppebid

Nogle reagerer på loppebid med hævet, kløende og irriteret hud, sommetider røde bumser, udslæt eller eksem. Skulle det ske for dig, bør du søge læge.

  • Risiko for infektion med bændelorm

Lopper kan være bærere af bændelorm, som kan udgøre en risiko i dit hjem. Hvis et menneske, selvom det er sjældent, eller dit kæledyr i forbindelse med soignering kommer til at sluge en loppe, der bærer bændelormparasitten Dipylidium caninum, kan det udvikle sig til en bændelorminfektion.

Hvordan udrydder jeg lopper …?

Er du plaget af lopper derhjemme, er det vigtigt, at du både behandler din firbenede ven og dit hjem for at være sikker på, at du får fjernet alle skjulte loppeæg og -larver, som potentielt kan geninficere.

På mig selv og min familie?

  • Loppemidler til dyr må aldrig bruges til mennesker – Medicin til dyr må kun bruges til dyr, da det kan gøre mennesker syge.
  • Kløelindring – Det værste ved lopper er deres bid, som klør. Tal med apoteket om håndkøbsprodukter, som lindrer kløe.
  • Undgå at kradse dig – Selv om det er svært, så forsøg at lade være med at kradse på bidemærkerne. Det vil åbne skorpen, så biddet er længere tid om at hele. Og det øger risikoen for infektion.

På min firbenede ven?

  • Forebyggelse er altid bedre end behandling – At behandle din firbenede ven regelmæssigt er en af de mest effektive måder af forebygge loppeangreb på. Der findes rigtigt mange loppemidler på markedet, bl.a. tabletter, loppehalsbånd og månedlige spot-on behandlinger – vælg et produkt, der passer til dig og dit kæledyrs livsstil.
Billede
Kat og hund, som er beskyttet mod lopper og flåter, ligger roligt på gulvet

Bliv klogere på, hvordan du bedst behandler og forebygger lopper hos din hvalp, killing, hund eller kat.

I hjemmet?

Når du behandler din firbenede ven for lopper, er det også nødvendigt at bekæmpe lopper i hjemmet. Disse små parasitter elsker nemlig lune, godt skjulte steder, så dine gulvtæpper, møbler og andet blødt inventar er det perfekte habitat for loppernes larver og æg.

Sådan fjerner du lopper i hjemmet:

  • Brug støvsugeren regelmæssigt – Støvsug alle gulvtæpper, tæpper, sofaer og andre polstrede møbler grundigt i alle sprækker og hjørner, under sofaer og senge samt bagved møblerne. Gå særligt grundigt til værks på steder, hvor dit kæledyr plejer at sove og lege, men kom igennem hele huset, da loppeæg ikke kun findes på de steder, hvor din hund eller kat færdes.
  • Rene tekstiler – Vask alle lagner og andre tekstiler såsom tæpper, tøj og gardiner på et varmt program, mindst 60°C.
  • Vask kæledyrets soveplads – Vask kæledyrets soveplads osv. separat fra dine egne tekstiler, ligeledes ved høj temperatur i vaskemaskinen.

Det kan tage flere måneder at bekæmpe et loppeangreb, men hvis du hænger i og har lidt tålmodighed, skal du nok komme af med de små bæster. For at undgå geninficering med lopper, er det vigtigt at behandle din firbenede ven regelmæssigt.

Del på