Master Brand

Lopper

Del på
Intro Text
Loppen er den hyppigst forekommende parasit hos hunde og katte i Danmark, og den angriber vores kæledyr hele året rundt. Oftest får hunde og katte lopper fra deres omgivelser, hvor andre dyr med lopper har spredt loppeæg.
Indhold

Loppen er den hyppigst forekommende parasit hos hunde og katte i Danmark, og den angriber vores kæledyr hele året rundt. Oftest får hunde og katte lopper fra deres omgivelser, hvor andre dyr med lopper har spredt loppeæg.Ikke nok med at loppernes bid er til stor gene for din hund, fordi det klør og kradser, så kan de være næsten umulige at komme af med igen. Det kan derudover tage månedsvis at komme helt af med lopperne, når de først har slået lejr i dit hjem.

Værd at vide om lopper

Lopper er 1-3 mm i størrelsen, sorte til rødbrune i farven og meget livlige. Det kan være en god ide at bruge en tættekam, når du undersøger pelsen for bedre at kunne vurdere hvorvidt din kat eller hund har fået lopper.

Udover lopperne, kan man ofte også se små mørke gryn i pelsen. Det er loppeafføring, som består af fordøjet blod fra din hund eller kat. Du kan teste det ved at tage et stykke fugtigt papir, og se om det farver papiret rødt.

Lopper er genstridige og formerer sig ekstremt hurtigt. En loppe kan lægge 50 æg om dagen, og på 2 måneder kan det blive til 20.000 lopper! Kun 5% af lopperne findes på din hund. Resten ligger som æg, larver og pupper i omgivelserne og venter på at klækkes for derefter at hoppe på din hund, suge blod og lægge flere æg.

Har lopperne først for alvor slået lejr i dit kæledyrs pels og i hjemmet, skal man væbne sig med tålmodighed, for selv med et effektivt loppemiddel, kan det tage måneder at blive lopperne helt kvit. Forebygger du månedligt med Bayvantic slipper du for at bekymre dig om lopper. Bayvantic virker så snart lopperne hopper på din hund, og hvis din hund allerede er blevet angrebet, har Bayvantic også effekt på de loppelarver og puppere, som gemmer sig i omgivelserne. Med andre ord, så bryder Bayvantic loppens livscyklus to steder – det giver en hurtig virkende og gennemgribende effekt.
Bayvantic må kun bruges på hunde, hvis du har kat kan du læse her hvordan du kan beskytte den mod lopper.

Gode råd om lopper
  1. Tjek for lopper
    Tjek jævnligt din hund for lopper. Red pelsen med en tættekam ned på et stykke vådt, hvidt papir. Er der lopper, vil papiret farves rødbrunt på grund af loppernes ekskrementer.
  2. Sæson for lopper
    Mange tror fejlagtigt at loppesæsonen kun strækker sig over sommeren og efteråret. Desværre findes der lopper året rundt, og det er derfor en god ide at være opmærksom med forebyggende behandling. I vinterhalvåret lever de indendørs i velisolerede huse.
  3. Loppe og mennesker
    Lopper foretrækker at leve på din hund. Skulle de alligevel hoppe på et menneske, vil de som regel hoppe videre inden for et par timer.
Loppens livscyklus

Nyklækkede lopper: De sultne nyklækkede lopper springer på din hund kort tid efter, at de er klækket. De kan genkendes ved at være sorte og meget livlige. De lever i hundens pels, hvor de suger blod ved at stikke en sugesnabel ind i huden.

Æg: Efter parring lægges dagligt op mod 50 æg i pelsen. Æggene falder ud af værtsdyrets pels og ned på gulv, tæpper, senge og andet i hundens omgivelser, hvor de ligger, indtil de klækkes til sultne larver.

Larver: En larve er 2-5 mm lang og behåret, så den kan krybe væk og gemme sig for solens stråler i gulvsprækker, under møbler og tæpper. Efter ca. 10 dage spinder den en kokon, hvori den omdannes til puppen.

Puppen: I puppen udvikles den voksne loppe, som dog stadig befinder sig inde i kokonen. Når den mærker vibrationer, varme, udåndingsluft og bevægelse, udklækkes den på få sekunder og springer på det nye værtsdyr. En kokon kan overleve i lang tid, hvis den ikke stimuleres til klækning. Derfor kan et gammelt loppeproblem pludselig blusse op igen

Lopper kan give...

Loppeallergi
Loppeallergi er en reaktion på loppens spyt, og viser sig som røde knopper, hudbetændelse og udbredt kløe. Loppeallergi er derfor en hyppig årsag til, at hundeejere går til dyrlæge.

Bændelorm
Hundens bændelorm (Dipylidium caninum) overføres af lopper. Derfor er forebyggelse af loppeangreb vigtigt, når man skal forebygge bændelorm.

Andre sygdomme
Øregangsbetændelse, potebetændelse og fugtig hudbetændelse kan også skyldes lopper.

Grundig rengøring er meget vigtig i kampen mod lopper
  • Støvsug gulve, tæpper og møbler omhyggeligt. Husk også at støvsuge bilen og sommerhuset! Efter støvsugningen skal du med det samme smide støvsugerposen ud.
  • Vask alle bløde kurve, tæpper, puder, betræk og øvrige underlag, som din hund har ligget på. Vask ved mindst 60° C.
  • Beskyt alle husstandens hunde og katte mod lopper med et middel, som også har effekt mod loppelarver. Ubehandlede dyr kan bringe nye lopper indenfor, og så vil problemet fortsætte.
Del på