Master Brand

Ormebekæmpelse: Spolorm hos katte

Del på
Intro Text
Spolorm er en gruppe af almindeligt forekommende parasitter, som kan ramme katte i alle aldre. Det er derfor godt at vide, hvad du er oppe imod.
Indhold
Billede
spolorm-hos-kat

De fleste katte vil på et tidspunkt i deres liv blive inficeret med spolorm. Det er derfor godt at vide, hvordan du bedst beskytter din kat, og hvordan du genkender symptomerne på spolorm.

Spolorm, der kan leve i din kats tyndtarm, er en af de mest almindeligt forekommende orme hos huskatte. Denne hvide, cylinderformede orm kan inficere alle katteracer i alle aldre, men de findes hyppigst hos killinger. Killinger inficeres ofte med spolorm, når de dier hos deres mor, mens voksne katte kan inficeres på en lang række måder, bl.a. ved at de indtager spolormeæg fra jorden, eller ved at jage og æde inficerede gnavere eller fugle.

Ofte viser katte med spolorm ikke tegn på ubehag, selvom der kan forekomme symptomer hos nogle katte. Det er dog vigtigt at huske, at kattes spolorm kan forårsage en sygdom hos mennesker, der kaldes larva migrans. Hvis et menneske ved et uheld indtager spolormeæg, kan parasittens larver vandre ud i vævet, hvor de potentielt kan forårsage alvorlig sygdom. Denne lidelse er meget sjælden, men den er alvorlig, og en af årsagerne til, at det er vigtigt, at vi regelmæssigt får tjekket vores kæledyr for orm.

Hvordan får katte spolorm?

Katte kan få spolorm på tre forskellige måder.

  1. Spolormeæg findes i afføringen hos inficerede katte og kan ligge i dvale mange forskellige steder, bl.a. i jorden, i sandkasser og i kattebakker, hvor æggene kan inficere andre katte, hvis de indtages. Derfor er det vigtigt at du bortskaffer katteafføring.
  2. Derudover kan katte også indtage spolormelarver, når de fanger og æder inficerede gnavere og fugle.
  3. Endelig kan killinger blive inficeret med spolorm fra deres mor via modermælken, hvilket forklarer, hvorfor små killinger ofte kan have orm, selvom de aldrig har været udenfor.

Tegn på spolorm hos katte

En fuldvoksen kat med spolorm udviser ofte slet ingen symptomer, men der kan i sjældne tilfælde forekomme opkastninger og diarré. Der er større risiko hos killinger, som kan udvise en lang række symptomer, herunder opkastninger, diarré, langsom vækst og en mat pels.

Sådan behandler du spolorm hos katte

Der findes ormebehandlinger, der kan slå parasitten ihjel. Det er især vigtigt at give små killinger ormekur, da de sandsynligvis bliver udsat for spolorm via deres mors mælk. Der findes en lang række ormebehandlinger, som kan gives til både killinger og katte. Det anbefales, at du drøfter med din dyrlæge, hvad som fungerer bedst for dig og din kat.

Andre måder til at mindske risici 
Billede
kat-der-sover-i-en-katteseng
Andre måder til at mindske risici 

God hygiejne er en vigtig sikkerhedsforanstaltning, der kan mindske risici for såvel andre kæledyr og os selv. Vask dine hænder, når du har rengjort kattebakker, og sørg for, at alle husets kæledyr regelmæssigt behandles for lopper og orm. Vask regelmæssigt din kats tæpper og de puder, som din kat sover eller vasker sig på.

Vidste du ...

Hvis en kat har været inficeret tidligere eller sent i graviditeten, vil larverne migrere ind i brystkirtlerne, hvor de kan inficere killinger, når de dier hos deres mor.

Tags
Kat
Orm
Orme
Tips
Del på