Find de bedste skove nær dig

Del På

Hunde er skabt til at komme ud at røre sig og bruge deres hoved. Hundeskoven er for mange hundeejere det bedste sted at aktivere hundens krop og sind. Vi hjælper dig med at finde de bedste skove i nærheden af dig, så din hund kan få lov til at løbe og lege frit.

Fordelene ved hundeskove

Der findes hundeskove i hele Danmark, hvor din hund må løbe frit omkring uden snor. Skovene har åbent døgnet rundt og året rundt. En tur i hundeskoven er en rigtig hyggestund for både dig og din hund, som får motion og din hund bliver socialiseret ved samvær med andre hunde.

I nogle hundeskove findes der åbne arealer beregnet til agility, hvor du kan træne og lege med din hund. Agilitybanerne kan indeholde alt fra slalom, højdespring, balancebomme og vipper. De fleste hunde elsker udfordringerne, som kan være et godt alternativ til den normale skovtur.

Huskeregler i hundeskoven

En tur i hundeskoven er en god og spændende aktivitet for både dig og din hund. Det er vigtigt, at alle færdes sikkert og trygt i skoven. Selvom din hund er sød, kan den sagtens virke skræmmende, hvis den gør eller hopper op ad andre mennesker. Hunde, der enten er ulydige, bidske eller som er i adfærdstræning, skal luftes andre steder.

De fleste hundeskove administreres af Naturstyrelsen, og der er naturligvis nogle regler, du skal overholde, når I er i hundeskoven.

  • Hunden skal være i snor de steder, hvor det er anvist
  • Hunden må kun løbe løs, hvis du har fuld kontrol over den
  • Hunden skal altid være under opsyn
  • Vis hensyn overfor andre skovgæster
  • Husk at samle hundens efterladenskaber op 

Find de bedste hundeskove nær dig her

God fornøjelse!



Del På