Master Brand

Fire årsager til at din kat savler

Del på
Intro Text
Det er ret almindeligt at hunde savler, men det ses ikke så ofte hos katte. Få svar på spørgsmålet: hvorfor savler min kat, og hvordan kan det påvirke dens sundhed?
Indhold
Billede
En kat som miaver og savler

I de fleste tilfælde skal du ikke bekymre dig, hvis din kat savler en lille smule, især ikke hvis den har gjort det, siden den var killing. Nogle katte savler, når de bliver glade eller meget nervøse. Så hvis din kat savler, når den spinder fordi den bliver kælet for, er det et tegn på, at den slapper af og hygger sig.

I andre tilfælde kan meget mundvand være tegn på, at der er noget galt med din kat. Hvis din kat pludselig er begyndt at savle eller savler unormalt meget, skal I en tur til dyrlægen.

Fire mulige årsager til at din kat savler

1. Mundsygdom eller tandproblemer

En kat der savler meget har muligvis en mundsygdom eller problemer med tænderne. Tandsten kan gnide mod indersiden af katten mund, hvorved den producerer en masse spyt. Du kan tjekke for tandsten ved at trække kattens læber forsigtigt tilbage, sådan at du kan se tænderne. Du bør tage din firbenede ven til dyrlægen, hvis tænderne har en stenagtig struktur eller er brune, eller hvis tandkødet er meget rødt eller bløder. Den har muligvis brug for behandling, evt en tandrens eller -polering.

2. Katten har et fremmedlegeme i munden

Når du tjekker kattens tænder, så kig også efter, om noget skulle sidde fast i dens mund, måske omkring tænderne eller bagerst i munden Det kunne f.eks. være et stykke tråd eller en lillebitte genstand, som kan give katten ubehag. Nogle planter kan også få katten til at savle og føre til sygdom, så tjek, om katten har været i nærheden af noget, den ikke kan tåle. Det kan være nødvendigt med en tur til dyrlægen, hvis fremmedlegemet ikke er let at fjerne.

3. Hedeslag

Hedeslag kan også være årsagen til, at din kat savler. Det ses dog ikke så ofte hos katte som hos andre dyr, men hvis din firbenede ven har været på eventyr under solen i mange timer uden vand, kan den faktisk godt risikere at få hedeslag.

Hedeslag kan være farligt, så sørg for at din kat har rigeligt med frisk drikkevand, og forsøg at holde den indenfor på varme sommerdage.

Andre tegn på hedeslag:

• Rastløs adfærd
• Hurtig puls og hurtigt åndedræt
• Rød tunge
• Opkast
• Træthed

Hvis du har mistanke om, at din kat har hedeslag, bør du bringe den til dyrlægen hurtigst muligt.

4. Angst og kvalme

Min kat savler – kan det skyldes angst eller kvalme? Kvalme kan være tegn på alt muligt, fra dårlig mave til noget mere alvorligt, f.eks. inflammation eller kræft i maven.

Hvis katten savler i mere end fem minutter, eller hvis det sker flere gange igen og igen, er det afgjort en grund til at gå til dyrlægen for at få den undersøgt.

Tags
Hygiejne
Kat
Sikkerhed
Sundhed
Del på