Fire grunde til din hund ryster på hovedet oftere end normalt

Del På

Det er helt normal adfærd, når din hund ryster hovedet. Hunde har ikke hænder og fingre som os mennesker, derfor ryster de instinktivt hovedet for at lindre ubehag, kløe og irritation; det er en effektiv måde at rense ørekanalen for vand, snavs eller insekter. 

Selvom du ikke behøver være bekymret, hvis hunden ryster hovedet engang imellem, skal du være opmærksom, hvis det sker ofte og i vedvarende, da det kan være et tegn på helbredsproblemer. Det er vigtigt at forstå, hvorfor hunde ryster deres hoved og være opmærksom på de signaler, der indikerer sygdom. Ryster din hund sit hoved ofte, og i en længere periode (mere end en dag), eller har din hund et hævet og rødt, hævet ildelugtende øre, er det vigtigt at tage kontakt til din dyrlæge hurtigst muligt. 

Lær mere om fire typiske grunde til at din hund ryster hovedet oftere end normalt. 

1. Ørebetændelse (otitis externa) 

Otitis externa opstår, når hundens ydre øregang er betændt. Det er en af de hyppigste grunde til dyrlægebesøg, og infektionen kommer med en række symptomer: 

  • Rødt og hævet øre 
  • Ørene klør 
  • Hovedrysten 
  • Udflåd/sekret 
  • Lugt 

De typiske årsager til otitis externa er allergi, øremider, vand i ørerne og hængeører. Øregangsbetændelse går ikke væk af sig selv, og de fleste tilfælde kræver medicinsk behandling. Derudover er hunde som får infektionen i risiko for at få otitis externa igen. Hvis øreinflammationen ikke behandles, kan det lede til permanente ændringer i ørestrukturen som efterhånden også vil påvirke hørelsen. Snak med din dyrlæge om behandling af otitis externa. 

2. Øreskade og traume 

Selvom hunde ofte er robuste dyr, kan de komme til at skade sig selv – en løbetur i skoven, leg i hundeskoven eller på eventyr i haven. Hvis du opdager, at din hund ændrer adfærd (pludselig sløvhed, tegn på øresmerte og ømhed), kan årsagen være tilskadekomst i form af en øreinfektion. Snak med din dyrlæge hurtigst muligt. 

3. Øre-vasculitis 

Øre-vasculitis – er en inflammation – i væggen af blodkar rundt i øreflipperne, og kan resultere i en potentielt alvorlig hudtilstand på hundens øreflip. Almindelige symptomer på øre-vasculitis inkluderer: 

  • Røde eller lilla pletter på ørene 
  • Skorpedannelse på hudoverfladen 
  • Væskefyldte cyster 
  • Hårtab 
  • Kløe og smerte ved det påvirkede område 

Årsagen til øre-vasculitis er stadig uvis i de fleste tilfælde. I nogle tilfælde viser det sig dog, at årsagen til denne smertefulde tilstand skyldes en fejlreaktion fra immunsystemet. Hvis du opdager tegn på øre-vasculitis hos din hund, skal du konsultere din dyrlæge med det samme for at få en diagnose og behandling. 

4. Blodøre eller othæmatom 

Et blodøre er en blodansamling mellem huden og brusket i din hunds øreflip, som resulterer i misfarvet hud, hævelse, blødning og smerte. Hæmatomer opstår typisk som følge af et selv-traume, eksempelvis overdreven og aggressiv kløen eller rysten på hovedet, som resultat af en underliggende sygdomstilstand, såsom øreinfektion eller et hudproblem. 

Kronisk rysten på hovedet er en indikatior på et potentielt helbredsproblem. Kontakt di dyrlæge hurtigst muligt hvis du opdager, at din hund ryster hovedet ofte, eller har yderligere symptomer som øreinflammation, kløe, sensitivt øre eller en ubehagelig lugt, som kommer fra øret. 

Del På