Hvor må min hund bade?

Del På

I vinterhalvåret, fra oktober til og med marts, er din hund velkommen til at bade og løbe frit på de danske strande. Det gælder dog ikke alle steder, så hold øje med lokal skiltning. I sommerhalvåret, fra april til og med september, er der forbud mod løse hunde og ligeledes svømning for hunde. 

Det er en god ide at holde øje med lokal skiltning på de enkelte strande, da der er strande, hvor man slet ikke må tage hunde med i sommerhalvåret. Der findes også særlige hundestrande, hvor din hund har lov til at løbe frit året rundt. Naturstyrrelsen har ligeledes etableret over 200 hundeskove landet over, hvor hunde kan løbe frit året rundt. 

Hvorfor findes der baderegler og forbud for hunde? 

Forbudet og reglerne er til, da hundes tilstædeværelse på stranden kan være til gene for besøgende strandgæster og eventuelt dyreliv. I sommerhalvåret bliver de danske strande flittigt brugt af strandgæster, og ligeledes er der mange strandfugle, som yngler i disse måneder, hvor forbudet gælder. Reglerne er som sagt sat for at forhindre løse hunde i at forstyrre badende gæster eller nuppe et æg eller en fugl. Ligeledes ønsker Naturstyrelsen at opretholde vandets hygiejnestand i de måneder, hvor strandene bruges til solbadning og aktiviteter i havet. De strande, hvor hundeforbudet gælder, er markeret med et blåt flag. De blå flag er en international miljømærkeordning, som kendetegner at stranden er ren, vandet ikke er forurenet, og der er opstillet førstehjælpsudstyr. De blå flag-mærkede strande dækker kun en mindre del af den danske kyststrækning, hvilket vil sige, at du og din firbenede ven kan nyde godt af resten. 

Find en kyststrækning uden forbud mod hunde 

Der er mange sanseoplevelser for hunde på stranden, og når sæsonerne skifter, dukker der nye dufte op. Hundene får den samme oplevelse af duftene på stranden i snor, som hvis de løber frit. Det vigtigste er at få brugt snuden og stimuleret lugtesansen. 

Der er som sagt både strande og skove som tillader, at du lader din hund løbe frit, så længe du har fuldt herredømme over den. Ligegyldigt hvor i landet du befinder dig med din firbenede ven, er det altid en god idé at være opmærksom og sikre sig kontrol over den. På den måde risikerer du ikke, at den er til gene eller fare for andre mennesker, når du slipper den løs. 
Du kan læse mere om reglerne for hunde på stranden på Naturstyrelsens hjemmeside her. 

Del På