Master Brand

Få din hvalp til at stoppe med at bide og nappe

Del på
Intro Text
Åh nej, min hvalp bider. Hvad gør jeg? At nappe er et naturligt udtryk for en hvalps nysgerrighed og hjælper med at lindre smerter fra tandgennembrud. Men jo før du begrænser denne adfærd, jo bedre. Stop hvalpebidning ved at følge disse fem lektioner med din hvalp.
Indhold
Billede
hvalp_som_nyder_at_tygge_i_en_stoevle

At stoppe hvalpebidning er en virkelig vigtig del af hvalpens opdragelse, fordi en fuldvoksen hund, som bider, er til alvorlig fare for andre mennesker – især børn – og andre kæledyr. Følg disse fem råd for at sikre, at træningen hænger ved.

Lektion 1: Stop de hårde bid

Det er fristende at forsøge helt at undgå, at hvalpen bider og gnaver fra begyndelsen. Men hvis hvalpen ikke får lov til det, misser den et vitalt trin – nemlig at lære grænsen for, hvor hårdt den kan holde fast med tænderne, før den gør skade. Når hvalpen har lært denne lektion, vil den have en indbygget selvbeherskelse i forhold til at gøre skade, hvis den skulle blive stresset eller skræmt.

For at lære din hvalp, at den ikke må bide, kan du bruge adfærden fra naturlig leg mellem hvalpe. At gnave og nappe let er naturligt for hvalpen, så lad den gøre det i en vis grad, men når du mærker et hårdt bid, skal du give et hyl fra dig og stoppe helt op.

På den måde bliver hvalpen klar over, at den har overskredet grænsen. Alle som leger med hvalpen skal følge samme strategi, sådan at hunden med tiden lærer at ’gumle’ nænsomt på andres hænder frem for at nappe og bide. Konsekvens og vedholdenhed er vigtigt i hvalpens træning og vil underbygge virkningen af disse lektioner.

Lektion 2: Ingen tænder på huden

Når hvalpen har lært smertegrænsen for bid på menneskers hud, er det tid til næste lektion: ingen tænder på huden. For at lære den dette, skal du fortsætte med teknikken fra første lektion, men nu skal du hyle op og blive helt forstenet og slap i kroppen, ved selv det mindste nap. Dette viser hvalpen, at ingen form for tænder på huden accepteres.

Du kan underbygge denne træning med godbidder: hold en godbid i din lukkede hånd, og åbn først hånden, når hvalpen ikke gnaver, tygger eller bruger poterne på dine hænder og fingre. Det vil vise hvalpen, at mund og hud ikke hører sammen. Det kan kræve noget tid og tålmodighed, men hvalpe er som børn – de er programmerede til at lære og tilpasse sig!

Lektion 3: Afled hvalpens opmærksomhed med legetøj

Da det er naturlig adfærd for hunde at tygge, gnave og bide, vil vi naturligvis ikke helt afholde dem fra det. Helt fra begyndelsen skal hvalpen vide, at det er i orden at tygge på legetøj, men ikke på vores fingre. I den fase, hvor du lærer hvalpen de første to lektioner, bør du give den rigeligt med tyggelegetøj, så den forstår, at hud er forbudt område, men at den gerne må tygge løs på sit legetøj.

Lektion 4: Gå væk

Hvalpe og små børn har flere ting til fælles: de har begge svært ved at fokusere på læring, især når de er opstemte. Nogle gange er det simpelthen bedst at give hvalpen lidt tid til at falde til ro i sin gård, måske med et lækkert stykke tyggelegetøj.

Dette er ikke en straf, men giver ganske enkelt hvalpen mulighed for at falde til ro. I kan genoptage træningen, når hvalpen er mere rolig.

Lektion 5: Modvirk flokinstinkt

Visse hunderacer, f.eks. den australske kvæghund, collie og shetland sheepdog, har et stærkt flokinstinkt, som kan få dem til at nappe folk i anklerne for at drive "flokken" fremad. Hvis din hund napper dig i anklerne, skal du stå helt stille, så lærer den, at nap har den modsatte effekt. Gå ikke i klipklappere, da det leder hundens opmærksomhed hen på dine hæle.

Bevar ro og fokus

Hvalpetræning kræver en god portion tålmodighed og vedholdenhed. Din hvalp forstår måske ikke, hvad du vil lære den lige med det samme, men prøv at bevare roen og fokusér på træningen. Råb eller skældud kan skræmme hvalpen eller give den unødvendig stress, som den måske vil kunne huske som voksen, og som kan føre til præcis den adfærd, du forsøger at forebygge.

Hvis du synes, at din hvalp kæmper meget med at lære ikke at bide, kan du overveje at få hjælp af en professionel hundetræner. Hunde, der bider er til fare for andre – og i sidste ende er det dit ansvar at sikre, at din hund er sikker at omgås.

Del på