Hundens dagbog: burtræning

Vi har en ung airedale terrier, Billy. Det var ret let at gøre ham renlig, men vi var nået til et punkt, hvor vi gerne ville have ham til at falde lidt til ro, så vi kunne forlade huset, uden at han gik helt grassat. En af vores venner, der har flere hunde, fortalte os om burtræning af hunde, og det virkede som en god idé. Et hundebur er et bur, der fungerer som et sikkert og trygt sted, som din hund kan trække sig tilbage til i løbet af dagen. Det er en tendens, der begyndte i USA, men som nu er blevet mere og mere populært i Europa. Efter at have læst om fordele og ulemper besluttede vi os for at afprøve det. Lettere sagt end gjort?

Tips fra eksperten: Bure hjælper ikke kun med at dæmpe din hunds separationsangst, de kan også hjælpe med at:

• gøre en hvalp renlig (en hvalp vil helst ikke besørge i buret, hvor dens kurv er, og vil derfor være mere tilbøjelig til at vise tegn på, at den har brug for at komme ud)
• øve et besøg hos dyrlægen eller et ophold på en hundepension
• give en hund et trygt sted, når den føler sig nervøs eller bange, f.eks. ved fyrværkeri eller fester.

Valg af bur

Vi kiggede på bure på nettet i en uges tid. Der var bare ingen, der virkede helt rigtige. Vi havde brug for et bur, der var stort nok til, at Billy kunne stå op i buret, når han er helt voksen. Derfor vidste vi, at vi skulle have et ret stort bur (han ér jo en airedale), men de store bure, vi så, lignede noget der hørte til i en zoo og ikke i vores køkken. Vi besøgte nogle dyrebutikker, så på burene og blev endelig enige om et bur, der så nogenlunde rigtigt ud.

Dag 1

Hundeburet er leveret. Stakkels postbud. Vi pakkede det ud og viste det til Billy, som om det var en fødselsdagsgave. Selvfølgelig var han interesseret – dog mest i emballagen. Lige nu har vi sat buret i køkken-alrummet, hvor vi er størstedelen af tiden. Vi sørgede for, at det var et indbydende sted med en behagelig seng og lidt af Billys yndlingslegetøj i. Så lod vi ellers bare døren stå åben og sikrede den, så den ikke kunne smække i. Man skal åbenbart lade det stå åbent i et stykke tid, så hunden kan vænne sig til det. For at være ærlig tror jeg faktisk, det bliver sværest for os!

Dag 2 

Billy har slet ikke udvist interesse for buret. Her til morgen lagde vi nogle godbidder ind i buret (og sørgede for, at han så på), men han bed stadig ikke på. Til sidst lavede vi et spor af små stykker mad, der førte op til buret, for at prøve at lokke ham ind i det. Billy var klogere end os! Han spiste alt maden frem til åbningen af buret og gik derefter væk igen – og så meget selvtilfreds ud. Vi prøvede igen at lægge små bunker af godbidder midt i buret. Han gik halvt ind og åd dem. Fremgang!

Dag 3

Vi gentog den samme proces et par gange. Billy har vænnet sig til tanken om, at buret er der, men uden at vise ret meget lyst til at være der, så vi har flyttet hans mad- og vandskåle hen til døren til buret. Jeg tror, vi alle er ved at vænne os til det nu (dette var første morgen, hvor jeg ikke stødte tåen mod det!).

Dag 4 

Billy har glad spist fra madskålen, men i dag satte vi den ind i buret, da han kom for at spise. Han stejlede over det og gik væk, så vi tog den ud og satte den igen ved døren til buret. Før vi gik i seng, lagde vi lidt af hans yndlingsmad i buret.

Dag 5 

Skålen var stort set tom her til morgen. Nu går det fremad! Vi satte Billys morgenmad ind i buret. Han overvejede det lidt, men gik så ind og spiste det. Fra nu af får han al maden i buret. Buret 1. Billy 0.

Dag 7 

Vi gik ét trin videre i dag og lukkede døren, mens han spiste. Det føltes lidt ondt, men han virkede ikke til at lægge mærke til det og slikkede sig selv i et stykke tid. Vi blev i nærheden, men så snart han havde vasket sig selv, begyndte han at brokke sig lidt, så vi lukkede ham ud. Vi gentog processen ved hvert måltid og lod døren være lukket i lidt længere tid hver gang. Han er faldet til ro nu, men vi bliver i nærheden af buret, når døren er lukket.

Dag 9 

Vi lod Billy være alene i buret for første gang. Han begyndte ret hurtigt at pibe, så vi lukkede ham ud med det samme, men vi gentog processen for hvert måltid, hvor han hver gang blev lukket ind og ud af buret. Jeg tror, han bliver mere og mere tryg ved situationen. Vi går en god lang tur med ham hver aften for at gøre ham træt, og vi lægger stadig godbidder ind i buret.

Dag 10 

Billy sad inde i buret, da vi kom ned her til morgen! Vi roste ham en masse og fodrede ham. Jeg tror, vi har knækket koden! Dette bliver hans hule fra nu af – et sted, hvor han kan slappe af. Jeg er næsten helt misundelig!

Dag 20 

Et par uger senere har Billy helt vænnet sig til buret – og det samme har vi. Vi har en god rutine nu med at putte ham om aftenen og få ham ud om morgenen. Buret ser lidt mere hyggeligt ud nu, hvor der er en lille bunke med tæpper i det ene hjørne (han har selv lavet et soveområde, en bunke mad og et område til legetøjet). Det er dejligt at vide, at han er glad for at være i buret, hvis vi nogensinde har brug for at forlade ham i løbet af dagen – og jeg er også sikker på, at det gør det meget nemmere at transportere ham, når vi skal på ferie og bilture i det daglige.

Tips fra eksperten: Desværre går burtræning af hunde og hvalpe ikke altid lige så glat, som det gjorde for Billy. Ofte kan det være ret traumatisk ... for ejerne! Hvis din hvalp er meget tilbageholdende med at gå ind i buret, kan du prøve at lægge dens yndlingsgodbidder derind og lukke døren til buret, mens hunden stadig er uden for buret. Nu er det tid til at lade din hvalps naturlige nysgerrighed tage over! Forhåbentlig vil den prøve at komme ind i buret for at få fat på godbidden. Efter 20-30 sekunder kan du prøve at åbne døren og se, om den vil ind. Hvis den vil, bliver den belønnet med en godbid derinde, hvilket forstærker følelsen af, at buret er et positivt sted at være.

Du kan læse mere om lydighedstræning og træningstips her.