Syv måder til at forhindre din kat i urinmarkering

Del På

Strategier til at undgå strint for din skyld – og din sofas.

Urinmarkering – når din kat strinter urin overalt, og alle andre steder end i kattebakken – er et problem, som mange katteejere oplever. Det er en myte, at katte primært strinter for at afmærke deres territorium; faktisk kan det være et tegn på noget helt andet.

Din tålmodighed kan virkelig blive sat på prøve, når du kommer hjem og finder en ny fugtig plet på sofaen, selv om den friske kattebakke blot er få meter væk. Hvis din kat strinter i huset, kan det være et tegn på, at den er stresset eller usikker, og det hjælper på selvtilliden at tisse. Her er fem strategier til at få din kat til at stoppe med at strinte.

Sterilisering eller kastrering af din kat

Det er lige så ofte hunkatte som hankatte, der strinter. Det første, du kan gøre for at stoppe denne adfærd, er at få din kat steriliseret eller kastreret. Når hormonniveauet falder, sænkes trangen til at strinte.

Find kilden til stress

Hvis din kat strinter, kan det også være tegn på nervøsitet og du skal så finde ud af, hvad der er skyld i problemet. Kontrollér, om der lusker eksempelvis vildkatte, ræve eller andre dyr rundt udenfor, der truer din kats autoritet. Hvis du har andre dyr, kan du prøve at finde ud af, om din kat føler sig truet af dem.

Kontrollér kattens omgivelser

Vi ved alle, at katte er kontrolfreaks, der ikke kan lide pludselige forandringer. Din kat kan måske være nervøs, hvis I er flyttet, eller hvis du er rejst væk og har bedt nogle venner om at passe den. Har du lavet om på kattens område eller flyttet dens mad- og vandskåle? Er kattebakken frisk og ren? Hvis du har plads nok, kan du overveje at sætte flere kattebakker frem, så din kat altid har et toilet i nærheden, når den skal tisse.

Hold katten aktiv

Rutiner i dagligdagen giver din kat en følelse af struktur og stabilitet. Giv katten lidt aktivitetslegetøj, så den er beskæftiget, når du ikke er hjemme, og brug tid på at lege med den, når du kommer hjem, så den føler sig elsket.

Vær positiv 

Uanset hvor irriterende det kan være at skulle fjerne urinlugten, bør du aldrig råbe af eller straffe din kat. Dette vil få katten til at føle sig endnu mere stresset og derved strinte endnu mere. Hvis den vender tilbage til det samme sted hver gang for at strinte, kan du prøve at få den til at lege eller sove der i stedet. Dette vil hjælpe katten med at forbinde det område med noget sjovt i stedet for at føle sig nervøs.

Prøv med en spray 

Der findes en række forskellige sprays eller diffusere til brug i huset, som er lugtfrie for mennesker, men som kan have en beroligende virkning på katte og gøre dem mindre stressede og mindre tilbøjelige til at strinte.

Spørg eksperten 

Hvis alt andet fejler, kan du drøfte problemet med din dyrlæge, som kan undersøge katten for helbredsproblemer, som kan bidrage til problemet. Din dyrlæge kan også sætte dig i forbindelse med en adfærdsbehandler til katte, hvis der er behov for det.

Del På